Strømforbrug afslørede hampplanter

Arkivfoto Foto: Arkivfoto

Nedrullede gardiner og et stort strømforbrug fik politiet til at kigge indenfor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag formiddag afslørede lokalpolitiet et skunklaboratorium på Pederstrupvej ved Horslunde.

Man havde fået et tip om, at der på den pågældende ejendom igennem længere tid havde været nedrullede gardiner og et stort strømforbrug.

Ved en ransagning fandt man 123 hampplanter, hvoraf de 94 var høstede topskud og resten planter i størrelser mellem 20 centimeter til en meter, oplyser lokalpolitiet.

Planterne blev kørt til destruktion, og der blev konfiskeret en del udstyr til skunkdyrkning.

En 23-årig mand fra Møn blev sigtet for dyrkningen.