Stuehus er udbrændt på landbrugsejendom

Stuehuset var overtændt, da politi og brandvæsen ankom ved 18.45-tiden fredag aften. Foto: Lars Dalsig

Brandårsagen er indtil videre ukendt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Stuehuset var kraftigt overtændt med flammer ud ad vinduerne og op igennem tagryggen, da politi og brandvæsen fredag aften blev tilkaldt til gårdbrand i Branderslev på Vestlolland.

I første omgang frygtede man, at der var beboere i ejendommen. Politiet fik fat i en nabo, der dog kunne fortælle, at der for tiden ikke bor nogen på gården.

Ejendommen har været lejet ud, men beboerne flyttede i december.

Stuehuset udbrændte ved branden. Om der er en naturlig forklaring, eller om den var påsat, er fortsat uvist.

De lokale, kriminaltekniske folk fra Nakskov Politi skal på mandag iførste omgang foretage en undersøgelse på brandstedet.