Styrmand skulle skifte pære og faldt i Nordsøen
Der gik et kvarters tid, før besætning på tankskib opdagede, at styrmand var savnet.
Afhøringer af besætningen på et tankskib har kastet mere klarhed over ulykken torsdag, da en sømand styrtede i havet i Nordsøen ud for Nørre Vorupør.
Den 37-årige mand døde om eftermiddagen på et sygehus i Aalborg.
- Han var ved at skifte en pære på bagbords brovinge, da han af uvisse årsager styrtede i havet, siger politikommissær Søren Bach fra lokalpolitiet i Hjørring om afhøringerne.
Der var cirka 16 meter ned til havoverfladen.
Den afdøde var tredjestyrmand på tankskibet Selandia Swan, oplyser politikommissæren.
Der gik cirka et kvarters tid, før den øvrige besætning fandt ud, at noget var galt.
Alarmen udløste en større redningsaktion. Flere skibe i området deltog i eftersøgningen af sømanden, ligesom redningsstationer og en helikopter blev aktiveret.
Til sidst blev han lokaliseret, og den livløse mand blev hejst op i helikopteren og derfra fløjet til sygehuset.
Tankskibet fortsatte til Skagen, hvor Den Maritime Havarikommission og politiet indledte deres undersøgelser.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned