Sukkerfabrik dækkede børn og biler med sort sod
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik hjælp af kemisk beredskab og andre, da der blev slået alarm om et udslip i Nykøbing Falster (arkivfoto). Foto: Free/Politiet
Politiet
I Nykøbing Falster førte et udslip fra to kedler til, at der dryssede sod ud over børn, huse og biler.
Nogle skolebørn er onsdag formiddag blevet ramt af et udslip af sod fra sukkerfabrikken i Nykøbing Falster, oplyser politiet.
Børnene havde sod i hovedet og irriteret hud, da de kom ind fra frikvarter på Østre Skole i byen.
Tre børn blev kørt til undersøgelse på sygehuset, og snart efter kom der meldinger fra flere andre børn om sort sod. En brandinspektør så også, at flere biler var dækket af sod.
Kort før middagstid kunne sukkerfabrikken i byen bekræfte, at soden stammede fra et udslip fra to kedler.
Undervejs i forløbet kontaktede politiet desuden kemiske eksperter fra Næstved, fremgår det af en pressemeddelelse.
Hvis nogen føler ubehag, opfordres de til at kontakte en læge. Hvis der er sod på ens tøj, bør man tage det af og få det vasket, lyder nogle råd fra politiet.
I private hjem skal borgere hurtigst muligt gøre rent efter soden.
Ifølge politiet vil Nordic Sugar i Nykøbing desuden hjælpe de bilejere, der eventuelt har fået skader som følge af udslippet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker