Suppefabrikken Mou i Tarp brænder, og beboerne i området kan ikke gå uden for en dør på grund af lugten fra et ammoniakudslip.
Det beretter TV SYD.
- Det lugter så fælt, at jeg måtte tage jakken over hovedet og skynde mig ind, siger Morten Olesen, der bor i nærheden af fabrikken, til den regionale TV2-station.
- Vi har nu lukket alle døre og vinduer, fortsætter han.
Ifølge vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi kom der melding om branden klokken 17.15. Den udviklede sig hurtigt og skabte en tæt tåge.
Vejene ned til fabrikken blev afspærret og er fortsat lukkede. Beboerne fik ordre på at lukke vinduer og døre og blive indenfor på grund af et ammoniakudslip. Det forbud er dog nu ophævet.
Branden er nu under kontrol, oplyser Syd- og Søndrjyllands Politi, der ikke på nuværende tidspunkt har kendskab til brandårsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet