Sushikok fundet såret af knivstik

Personalet på en sushirestaurant i Gothersgade i København fandt torsdag aften kokken alvorligt såret af flere knivstik i blandt andet halsen, oplyser politiet.

Kokken blev fundet i et rum bag restauranten, da de ansatte blev nervøse for ham, fordi de ikke havde set noget til ham i et stykke tid.

- Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, men er i fuld gang med at undersøge det, siger den centrale leder af efterforskningen ved Københavns Politi.

/ritzau/

En kok på en sushirestaurant i Gothersgade i København er fundet alvorligt såret af flere knivstik. Politiet ved endnu ikke, hvad der er sket.

Offentliggjort Sidst opdateret