Svar på kvindes død på Orø ventes om nogle dage
Sognefogeden på Orø fandt lørdag en ældre kvinde død på en ejendom i Gamløse. Derefter indledte politiet en større efterforskning. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ældre kvinde har ligget død i nogle måneder. Politiets undersøgelse fortsætter.
Først om nogle dage ventes det afklaret, hvad der førte til en ældre kvindes død på Orø i Isefjorden. Hun har ligget død i længere tid.
Det oplyser vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard fra Midt- og Vestsjællands Politi søndag.
Lørdag fik politiet en anmeldelse om, at kvinde på Kratvej i Gamløse på den østlige del af øen muligvis var syg og hjælpeløs.
Sognefogeden fandt derefter på ejendommen en afdød kvinde, som menes at være identisk med beboeren.
Politiet besluttede at iværksatte en større efterforskning med blandt andet kriminaltekniske undersøgelser. Også naboer blev forhørt. Det skyldtes, at man ikke kunne udelukke, at der var sket en forbrydelse.
Søndag siger vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, at blandt andet en kommende obduktion vil kunne bringe politiet videre i undersøgelsen.
- Men der er intet, der umiddelbart indikerer, at hun har været udsat for en forbrydelse, siger han.
Kvinden har ligget død i nogle måneder. Af hensyn til den igangværende efterforskning ønsker vicepolitiinspektøren ikke at svare på, hvornår kvinden sidst blev set i live. Hun levede sit liv lidt for sig selv, bemærkede han lørdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned