Sveden gryde og ild i tørretumbler
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
To gange lørdag aften og natten til søndag måtte brandvæsnet rykke ud på Sydlolland. Gravid kvinde kørt til tjek på sygehuset.
Lørdag aften klokken 21.30 måtte Lolland-Falster Brandvæsen rykke ud til Nørregade 9A i Rødby. Her var aftensmaden blevet glemt på blusset, og lejligheden var blevet fyldt med røg. Den kvindelige beboer hostede så meget, at en ambulance blev tilkaldt til et tjek på stedet.
Senere måtte brandvæsnet rykke ud igen:
Det var rent held, at familien stadig var vågen, da der klokken 03.30 natten til søndag gik ild i en tørretumbler på Mågevej 10 i Rødbyhavn.
Familien var hurtige til at få slukket det værste med en pulverslukker, men under slukningen havde husets gravide datter fået så meget røg, at ambulancen valgte at tage hende med til tjek på sygehuset for en sikkerheds skyld.
Brandvæsenet slukkede resten af ilden i tørretumbleren, der havde brændt så voldsomt, at eludtaget i loftet var smeltet, og strømmen i huset var gået.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned