Svendborgsundbroen var spærret i begge retninger efter uheld
Svendborgsundbroen, der mandag eftermiddag var spærret i begge retninger, forbinder Fyn og Tåsinge. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Mandag eftermiddag har der været et uheld på Svendborgsundbroen, der derfor var spærret i begge retninger.
Svendborgsundbroen var spærret i begge retninger efter et uheld mandag eftermiddag.
Det skrev Vejdirektoratet omkring klokken 16.45 på den sociale platform X. Kort før klokken 18 kan Vejdirektoratet oplyse, at biler igen kan passere broen.
DR P4 Trafik Syddanmark skriver på X, at redning har forladt stedet, men at der er massiv kø på begge sider af broen, der nu skal afvikles.
Derfor går der lidt tid, før trafikken kører normalt igen.
Vagtchef i Fyns Politi Johnny Müller oplyste kort efter klokken 17 til TV 2 Fyn, at politiet endnu ikke var fremme ved stedet, og at man derfor ikke kunne sige meget om ulykken.
Han sagde dog, at der ikke var tilkaldt ambulancer, og at det ikke tydede på en voldsom ulykke.
Svendborgsundbroen forbinder Fyn og Tåsinge.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker