Svensk kvinde døde: Plageånd får skærpet straf
Landsret idømmer 45-årig mand fra Nordsjælland fængsel i tre år og seks måneder. Han tævede kvinde til døde.
En nordsjællandsk mand, der voldtog og tævede en svensk kvinde til døde, har tirsdag fået straffen skærpet af Østre Landsret.
Men alligevel er han sluppet forholdsvist billigt i forhold til andre sager om såkaldt dødsvold.
Ved den oprindelige dom i Helsingør i oktober sidste år blev den 45-årige Jakob Thorsen idømt fængsel i tre år.
Tirsdag har landsretten forhøjet straffen med et halvt år. På grund af anklagemyndighedens håndtering af sagen har retten dog ikke kunnet gå højere op.
Jakob Thorsen var anklaget for flere gange at have været særdeles voldelig over for den svenske kvinde.
Forbrydelserne fandt sted dels i mandens hjem og dels i et kolonihavehus.
I hans lejlighed blev hun i oktober 2013 udsat for voldtægt.
Desuden blev hun slået i hovedet og maven med så stor voldsomhed, at milten blev beskadiget, ligesom hun fik indre blødninger.
I marts sidste år var han igen voldelig overfor kvinden. I lejligheden på Sydvej blev hun slået i hovedet med knyttet næve.
Hun fik en blodansamling i hjernen og døde. Hun blev 43 år.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for vold med døden til følge, men oprindeligt fandt byretten ikke, at dette var bevist.
Landsretten har en anden vurdering og har fundet ham skyldig i dødsvold.
Umiddelbart er tre år og seks måneder en lav straf i forhold til andre sager, hvor et offer mister livet på grund af vold.
Resultatet skyldes en juridisk teknikalitet.
Straffen kunne ikke blive højere, fordi anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi besluttede at rejse sagen som en såkaldt domsmandssag og ikke som en nævningesag, som giver mulighed for fængsel i fire år og derover.
Ved sagen i landsretten har senioranklager Anne Birgitte Stürup fra Statsadvokaten i København repræsenteret anklagemyndigheden.
- Han var næppe sluppet med tre år og seks måneder, hvis sagen var blevet rejst som en nævningesag, konstaterer hun over for Ritzau.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned