Det var nogenlunde samme tidspunkt, som han blev anholdt.
Han erkender, at han var i besiddelse af pistolen torsdag.
Ifølge sigtelsen skød han tre gange mod manden med AK-47-riflen.
I grundlovsforhøret var han flankeret af en svensk tolk, der oversatte dommerens, anklagerens og forsvarsadvokatens ord for ham.
Ifølge Ekstra Bladet var det et højtstående medlem af rockerklubben Hells Angels, der var mål for drabsforsøget, der foregik på Byengen i Kokkedal.
Det har Nordsjællands Politi hverken be- eller afkræftet.
Af sigtelsen fremgår det, at drabsforsøget ifølge politiets opfattelse er sket efter fælles forståelse og i forening med flere personer, som politiet ikke har identificeret.
Blandt andet af den grund bad anklager Isabelle Felsum om, at dørene til grundlovsforhøret blev lukket.
Annonce
I forbindelse med anmodningen om dørlukning løftede hun også lidt af sløret for, hvilket miljø politiet mener, at skyderiet er begået i.
- Det lugter af at være noget, der foregår inden for et organiseret kriminelt miljø, sagde hun.
Dommeren valgte at holde grundlovsforhøret bag lukkede døre.
Det betyder, at offentligheden ikke får indsigt i, hvilke beviser politiet har mod den 20-årige, og hvad han eventuelt selv måtte have at sige om sagen.
/ritzau/
En 20-årig mand er blevet anholdt og sigtet for et drabsforsøg på Byengen i Kokkedal i tirsdags. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned