Hvis man skal tro svensk politi, så skal man ikke lade sig snyde af alderen på de tre mænd, der nu er tiltalt for flere hårdkogte røverier.
De tre tiltalte er 52, 64 og 70 år gamle og er derfor i deres hjemland da også kendte som "gubbligan", gammelmandsbanden.
Blandt tiltalepunkterne er også planer om at begå et røveri sidste år mod Danske Bank afdeling ved Frihedens butikscenter i Hvidovre.
Ifølge anklageskriftet var røverne flere gange i Danmark i forskellige biler for at planlægge røveriet.
Desuden er de tiltalt for røveri mod et valutakontor og to banker i Sverige. Dertil kommer planer om endnu et røveri mod en guldsmed.
Ved flere af røverierne blev der både brugt skydevåben og sprængstoffer. Blandt andet skulle der være skudt mod en forfølgende politibil.
Retssagen mod de tre skal køre i en særligt sikret retssal i Malmø på mandag. Retssagen ventes at vare i tyve dage, oplyser det svenske nyhedsbureau TT.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde