Svensk politi anholdt torsdag i Malmø en 25-årig svensker, der sigtes for medvirken til millionrøveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby ved København i august 2008. Udbyttet var 60 millioner kroner.
Anholdelsen skete efter anmodning af Københavns Vestegns Politi, der vil begære ham udleveret til retsforfølgelse i Danmark, oplyser efterforskningsleder Carsten Jansson.
I forvejen venter to andre svenskere på at blive udleveret og stillet for retten i samme sag. Det er to mænd på henholdsvis 20 og 25 år, der blev anholdt i Malmø for en uge siden.
Fire personer er allerede dømt for medvirken i kuppet mod Dansk Værdihåndtering. Tre svenske mænd fik hver otte måneders fængsel og en fynsk kvinde to års fængsel. De blev alle dømt for hæleri.
11 sidder for tiden varetægtsfængslet i Danmark og venter på at komme for retten. De 10 er sigtet for røveri og en for hæleri. Deres sager skal for Retten i Glostrup i januar 2010.
Det er en kæmpe sag, hvor der er afsat 40 retsdage. Der forventes dom i slutningen af maj.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned