Efter flere måneder i et filippinsk fængsel skifter en svensk mand nu muligvis adresse til en dansk fængselscelle.
Den 38-årige mand fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag, fordi han sigtes for at have deltaget i kuppet til 62 millioner kroner mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby.
I lang tid har efterforskerne haft manden efterlyst, og i december sidste år blev han anholdt i Filippinerne.
Forleden blev han langt om længe udleveret til Danmark, hvor 14 mænd i september blev fundet skyldige i at have deltaget i det nøje planlagte røveri.
- Han nægter sig skyldig, siger svenskerens forsvarer, advokat Peter Ølholm, forud for retsmødet.
Politiet mistænker ham for at have været med, da pengetransportfirmaet i august 2008 blev lænset for det store beløb.
Den 38-årige opholdt sig sammen med nogle af de nu dømte på Hotel Scandic i København efter kuppet, hævder politiet.
Angiveligt forlod han hotellet med en rullekuffert proppet med kontanter umiddelbart før, politiets aktionsstyrke stormede ind i hotellobbyen.
Ved retssagen i Glostrup blev de 14 tiltalte tilsammen idømt fængsel i 100 år. Dommen er anket til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker