Svenskere afsløret med falske coronapas i Kastrup
To svenske familier er i de seneste to dage blevet sendt hjem fra Københavns Lufthavn, efter at de har fremvist falske coronapas. De er mistænkt for dokumentfalsk. (Arkivfoto) Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Mathias Eis/Ritzau Scanpix
To familier med falske coronapas ville om bord på fly i Københavns Lufthavn. De er nu sendt hjem til Sverige.
Flere svenskere er i de seneste to dage blevet afsløret med falske coronapas i Københavns Lufthavn.
De mistænkes for dokumentfalsk. Det oplyser politiet i København til det svenske nyhedsbureau TT.
- I går (tirsdag) havde vi fire personer, og dagen inden fem personer. Det var to familier med børn, oplyser Søren Juul Rasmussen fra politiets kommunikationsafdeling til TT.
De svenske familier blev stoppet af personale i lufthavnen i forbindelse med, at de skulle checke ind. De blev forhindret i at gå om bord på deres fly.
I stedet blev de sendt hjem til Sverige. De er nu mistænkt for dokumentfalsk.
Politiet er ikke bekendt med nogen tilfælde, hvor danske rejsende har forsøgt at forfalske coronapas, tilføjer Søren Juul Rasmussen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker