En 40-årig tv-model, der er beskyttet af et navneforbud, og hendes 62-årige far og en 34-årig veninde er blevet løsladt i den svindelsag, som de er mistænkt i. Politiet mistænker de tre for at franarre en 66-årig mand hus og hjem.
De tre har siddet varetægtsfængslet siden november.
Anklager Svend Boye Petersen, Københavns Politi, oplyser, at Østre Landsret onsdag afsagde en kendelse om, at de tre onsdag skal løslades.
Det skete i et retsmøde for lukkede døre, og derfor er det sparsomt med oplysninger om sagen.
Men politiets efterforskning er tilsyneladende kommet så langt, at de sigtede ifølge dommeren ikke kan skade efterforskningen, mens de venter på den kommende retssag.
Svend Boye Petersen siger til Ritzau, at sagen imod de tre bedragerisigtede mandag berammes i Københavns Byret.
Politiet er ved at færdiggøre anklageskriftet.
Politiet sigter tv-modellen og hendes to formodede medgerningsmænd for at have franarret den 66-årige, der er en bekendt af familien, værdier for 5,2 millioner kroner. Det skete på et tidspunkt, da manden, der nu er død, var dødssyg.
Selv siger de sigtede, at manden overdrog dem værdierne frivilligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde