Sydjyllands Politi har beslaglagt tusindvis af kanonslag
Foreløbig har Syd- og Sønderjyllands Politi rejst sigtelser i 66 sager om ulovligt fyrværkeri. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Syd- og Sønderjyllands Politi har haft målrettede indsatser mod ulovligt fyrværkeri flere steder i kredsen.
Siden midten af november har Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagt 7450 stykker ulovligt fyrværkeri.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse natten til tirsdag.
Ifølge politiet er det altovervejende kanonslag, som er blevet beslaglagt i perioden 16. november til 27. december.
I alt har kredsen rejst sigtelser i 66 sager på området.
Den seneste periode har Syd- og Sønderjyllands Politi haft målrettede indsatser flere steder i politikredsen.
Det har ført til større beslag flere uger i træk - blandt andet i forbindelse med ransagning på en ulovlig fyrværkerifabrik i Tinglev i sidste uge.
- Ulovligt fyrværkeri er både farligt og generende, hvor det bliver fyret af, siger vicepolitiinspektør Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.
Han peger på, at blandt andet unge risikerer at blive sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter de målrettede indsatser mod ulovligt og generende fyrværkeri.
Inden jul beslaglagde Nordjyllands Politi omkring 2000 kanonslag i perioden 16. november til 20. december, oplyste kredsen ifølge TV2 Nord.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker