Sydjysk kvinde får anerkendt arbejdsskade efter seks år
Seks år efter ulykken får pædagogmedhjælper nu erstatning af Vejle Kommune
Seks år efter en arbejdsulykke får en kvindelig pædagogmedhjælper nu endelig rettens ord for, at hun har krav på erstatning. Hvor stor erstatningen skal være, bliver dog først afgjort senere.
Kvinden var ansat i en kommunal børnehave i Give, og 13. december 2010 gik hun ud i gården med et barn ved hver hånd. Skolegården var dækket af et tyndt lag sne med is under.
Kvinden gled. Men hun lavede en afværgemanøvre og undgik at falde. Dog fik hun et smæld i nakken, og straks efter fik hun voldsomme smerter. Hun søgte straks læge, og der blev udarbejdet en skadesanmeldelse som ved en arbejdsulykke.
Hun fik bevilget behandlinger ved en fysioterapeut, men det hjalp ikke. I juni 2011 afgjorde Arbejdsskadestyrelsen, at der ikke var tale om en arbejdsulykke.
Styrelsen skriver i sin afgørelse, at den afværgemanøvre hun foretog ikke kunne medføre de påviste nakkegener, herunder den diskusprolaps, hun siden blev opereret for.
Arbejdsskadestyrelsen lægger vægt på, at hun i 2009 havde brækket foden, og derfor ikke havde fuld førlighed, og at det var medårsag til nakkegenerne.
I 2013 blev hun fyret fra sit arbejde som pædagogmedhjælper, og har siden fået tilkendt førtidspension.
Hun anlagde den aktuelle sag, hvor der blandt andet blev indhentet erklæringer fra Retslægerådet
Rådet udtaler en mild kritik af Ankestyrelsens begrundelse for afslaget, og siger at der efter rådets mening er direkte årsagssammenhæng mellem afværgemanøvren og de senere lidelser.
Både byretten og nu også Vestre Landsret læner sig op ad Retslægerådets bemærkninger, og siger, at kvinden 13. december 2010 var udsat for en arbejdsskade, som hun skal have erstatning for.
FOA, der førte sagen for medlemmet, får desuden 154.000 kroner til dækning af sagens omkostninger
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde