Sydmotorvejen kortvarigt spærret

En mindre brand i motoren på en Nissan var onsdag omkring klokken 12.30 årsag til, at sydmotorvejen mellem frakørsel 46 ved Sakskøbing og 47 ved Våbensted kortvarigt var spærret i et spor.

Føreren af bilen trak ind til siden på en vigeplads ved en nødtelefon, da det begyndte at ryge fra motoren. Her spændte han sin trailer med en anden bil af i tilfælde af, at branden skulle brede sig.

Ifølge indsatsleder Svend Rykjær fra Guldborgsund Redningsberedskab, der hurtigt var fremme, gik det dog ikke så galt.
- Det røg kraftigt, da føreren åbnede motorhjelmen, men det slukkede hurtigt sig selv, så da vi var fremme, var der ikke noget at komme efter, fortæller han.

Ifølge indsatslederen skete der kun skade på ledningsnettet i motoren, hvorfor bilen dog også skal bugeres bort.

Eftersom bilen holdt på en vigeplads på motorvejen, var det kun, da redningsberedskabet kom frem, at det inderste spor på motorvejen var spærret i en halv times tid.

Foto: Arkivfoto

Guldborgsund Redningsberedskab rykkede onsdag ud til en mindre motorbrand. Den var dog slukket, da de nåede frem.

Offentliggjort Sidst opdateret