En 14-årig anorektisk pige har været ulovligt fikseret med remme i 108 tilfælde på to psykiatriske afdelinger ved København.
Det fastslår Østre Landsret i en dom torsdag.
Pigen blev i marts 2007 indlagt på Bisbjerg Hospital med spiseforstyrrelser, og i de efterfølgende halvandet år blev hun her og på en psykiatrisk afdeling i Glostrup bæltefikseret op mod 400 gange.
Da hun gentagende gange i forløbet forsøgte at begå selvmord, er det ikke i sig selv ulovligt, at pigen blev fikseret i længere perioder.
Det ulovlige i de 108 tilfælde består i, at pigen ikke blev tilset af en læge fire gange i døgnet, som loven foreskriver.
Ifølge daværende overlæge Anne Marie Christensen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg var pigen "konstant bæltefikseret" fra efteråret 2007 til foråret 2008.
- Hun blev løsnet fem gange om dagen i forbindelse med måltider, hvor hun fik sin bakke ind, spiste hurtigt og blev fikseret på ny, har overlægen ifølge landsrettens dombog forklaret.
- Hun ville have begået selvmord, hvis ikke hun var blevet standset, vurderer overlægen.
Pigen er i dag udskrevet fra de psykiatriske afdelinger og har det ifølge sin nuværende psykiater "væsentligt bedre".
Landsrettens dom er sagens anden omgang i retssystemet.
Tidligere har Retten på Frederiksberg vurderet, at 286 af fikseringerne var ulovlige, men så grel fandt landsdommerne altså ikke sagen.
Efter onsdagen dom kan pigen nu kræve erstatning for de ulovlige fikseringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker