Sygehjælperen måtte bruge magt for at trække den 79-årige pensionist ud af lejligheden på Sløjfen i Skalborg.
Manden havde trukket sin knallert ind i lejligheden for at reparere den.
Noget gik galt med benzin, og der opstod brand. Manden aktiverede sit nødkald, og sygehjælperen, der var i nærheden, reagerede straks på alarmen.
- Hun måtte skubbe døren op til lejligheden. Men han ville ikke med ud og holdt fast i dørkarmen, fortæller vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi.
Det lykkedes alligevel for den 62-årige sygehjælper at redde manden ud fra flammerne, som var så voldsomme, at ilden gik gennem taget.
Begge blev kørt til sygehuset, hvor de er indlagt til observation for røgforgiftning.
- Det er en flot indsats, siger vagtchefen om sygehjælperens indsats.
Hun indstilles nu til at få en dusør for sin optræden. Hun fik også evakueret en kvinde i kørestol i en nabolejlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned