Sygeplejerske dømt for uagtsomt manddrab
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Retten i Nykøbing fandt medicinsk sygeplejerske skyldig i at have forvoldt 77-årig patients død juledag 2011.
Efter næste tre års ventetid faldt der i dag dom i Retten i Nykøbing Falster for et uagtsomt manddrab, der fandt sted på medicinsk afdeling på Nykøbing Sygehus sent om aftenen 25. december 2011.
En sygeplejerske erkendte at have givet en ældre mandlig patient 10 milligram af det bedøvende stof Midazolam, da han var for urolig til at modtage den behandling, hun mente, han havde brug for.
Patienten fik kort efter hjertestop, blev genoplivet, men døde få dage senere af de hjerneskader, han fik under hjertestoppet.
Sygeplejersken nægtede sig skyldig, men blev idømt 20 dagbøder á 1.000 kroner. Hun skal derudover betale sagens omkostninger. Til gengæld bestemte retten, at sygeplejersken kan beholde sin autorisation, som anklageren ville have hende fradømt.
Anklageren gik efter et halvt års ubetinget fængsel til sygeplejersken, som fortsat arbejder på afdelingen.
Den dømte bad om betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Anklagemyndigheden har også 14 dage til eventuelt at anke dommen.
Læs mere i Folketidende torsdag
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker