En sygeplejerske erkender at være årsag til en patients død på Roskilde Sygehus for to år siden.
Hun har valgt at betale den bøde, som anklagemyndigheden kræver som straf.
Bøden er på 25.000 kroner, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
Dermed undgår den 57-årige kvinde en retssag om den tragiske hændelse, som fandt sted i juni 2009.
Sagen skulle ellers have været behandlet ved retten i september.
Anklagen lød på, at hun som anæstesisygeplejerske udførte arbejde, der er forbeholdt læger - og at hun desuden sjuskede.
Resultatet blev, at en kvindelig patient ikke fik tilført ilt.
13 dage senere afgik hun ved døden.
Kvinden var indlagt for at få rekonstrueret sit bryst efter en kræftsygdom.
Men selv om en læge ikke var til stede, besluttede sygeplejersken på egen hånd at lægge patienten i fuld bedøvelse.
Retningslinjerne går ellers ud på, at man skal være to om at lægge en patient i narkose.
Derefter reagerede hun ikke tilstrækkeligt på de syv alarmer, som anæstesiapparatet i løbet af 14 minutter udsendte.
Og endelig gik der for lang tid, før hun fik tilkaldt hjælp fra en læge.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde