Sygeplejerske skal blive i fængsel
Formand Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen (indsat billede) kræver udtalelse fra anklager slettet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Den sigtede sygeplejerske skal forblive varetægtsfængslet og Dansk Sygeplejeråd kræver anklagers påstand trukket tilbage.
Den 31-årige sygeplejerske, som er sigtet for fire drab og et drabsforsøg på Nykøbing sygehus, skal forblive varetægtsfængslet. Det slog retten i Nykøbing F. fast ved i sidste uge.
Varetægtsfængslingen blev kæret til landsretten af forsvarer Jørgen Lange. Men Landsretten stadfæstede i denne uge fængslingen, skriver Ekstra Bladet.
Dansk Sygeplejeråd meddelte efter retsmødet i sidste uge, at de overvejer en injurieresag, fordi anklager i sagen Jeanette Winzent Andersen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi udtalte, ”Det ikke er usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter”.
Hermed henviste hun til den amerikanske undersøgelse “Serial Murder By Healthcare Professionals” fra 2006, der er lavet af det amerikanske tidsskrift Journal of Forensic Sciences, som samler eksempler fra flere lande.
- Men undersøgelsen drejer sig om 93 sager i 20 lande over en periode på 36 år, og den kan ikke tages til indtægt for en generel karakteristik af sygeplejersker, understreger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i en pressemeddelelse.
- Vores jurister har vurderet, at udtalelsen er injurierende for sygeplejerskerne. Derfor har vi først og fremmest bedt Jeanette W. Andersen om at bekræfte, at hun står ved udtalelsen. Gør hun det, kræver vi, at hun trækker udtalelsen tilbage og sørger for, at der sker en berigtigelse i alle de medier, der har viderebragt den, siger Grete Christensen.
Jeanette W. Andersen har dog ikke tænkt sig at trække sin udtalelse tilbage, selvom det ikke var hendes hensigt at træde nogen over tæerne, skriver BT.
Den 8. september er der endnu engang retsmøde med fristforlængelse for øje af den sigtede sygeplejerske.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub