Sygeplejerske tiltalt for dødeligt sløseri
Efter en operation, der endte med, at en kvinde fra Sakskøbing døde, er sygeplejerske nu tiltalt for uagtsomt manddrab.
En sygeplejerske fra Roskilde Sygehus er nu tiltalt for uagtsomt manddrab på en kvindelig partient fra Sakskøbing. Den 53-årige anæstesisygeplejerske er under anklage for at være skyld i, at en 56-årig kvinde døde for to år siden. Det skriver B.T.
Kvinden blev indlagt for at få rekonstrueret sit bryst efter en kræftsygdom.
Men sygeplejersken lagde hende alene i narkose og overhørte i de efterfølgende 21 minutter de alarmer, der viste, at patienten var uden ilt.
- Vores retningslinjer foreskriver, at man skal være to om at lægge en patient i narkose. Det er en sikkerhedsforanstaltning, så man kan dobbelttjekke alt, siger lægefaglig chef på Roskilde sygehus, Teis Andersen til B.T.
Ud over uagtsomt manddrab er sygeplejersken også tiltalt for grov forsømmelse og skødesløshed i tjenesten.
Sagen kommer for retten til september.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde