De unge gerningsmænd, der torsdag og sidst søndag aften smed såkaldte saltsyrebomber ind i en opgang på Lindevænget 50 i Nykøbing, har sandsynligvis øvet sig i en længere periode. Den sidste måneds tid har der nemlig lydt adskillige brag i området.
- I eftermiddags- og aftentimerne har vi hørt flere knald. Om det er fra saltsyrebomber, ved jeg selvfølgelig ikke, men vi har undret os over, hvad lyden skyldtes, fortæller en beboer på Lindevænget, der af frygt for repressalier ønsker at være anonym.
Sammen med sin kæreste var han torsdag ude og gå, da der lød endnu et brag, og ved busskuret på Vendsysselvej foran boligkvarteret så parret en gruppe unge på 10-15 mand.
- De havde grønne flasker i hånden, og noget kunne tyde på, at det var saltsyre. Da vi nærmede os, løb nogle af drengede over i busskuret, og da de kom tilbage til gruppen, lød der endnu et brag, fortæller beboeren, der med det samme kontaktede politiet.
Beboeren, der bor to opgange fra Lindevænget 50, fortæller, at de unge, han og kæresten observerede torsdag, er fra lokalområdet. Og oplevelsen med saltsyrebomberne gør ham derfor utryg.
- Det er generelt ikke særlig behageligt at bo herude, men oplevelsen med disse saltsyrebomber var dråben, siger beboeren, der derfor her til morgen har kontaktet boligselskabet for at blive flyttet til en anden afdeling.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde