Syrisk mand blev dansker på en løgn - nu mister han passet
En syrisk mand, der blev dansk statsborger i 2000 på baggrund af en falsk oplysning, har tirsdag mistet sit pas. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk
Free/Per Johansen/domstol.dk
I en årrække har en syrisk mand hævdet, at han kom fra Irak. Nu er han blevet fældet i Højesteret.
Højesteret har tirsdag valgt at tage det danske statsborgerskab fra en syrisk mand. Det skyldes, at hans ophold i landet bygger på en løgn.
Flere gange har den dømte nemlig hævdet, at han kom fra Irak.
Det skete allerede i 1991, da han som 19-20-årig kom til Danmark for at søge asyl. Budskabet gentog han i 1998, da han søgte og efterfølgende fik dansk indfødsret.
Højesteret slår i sin dom fast, at løgnen er så grov, at det skal koste ham passet. I den forbindelse afviser dommerne, at mandens personlige forhold kan føre til en mildere afgørelse.
Under sagen har manden ellers fremhævet sin tætte tilknytning til Danmark. Eksempelvis blev han 1. september 2016 ansat som timelønnet lærer ved Aabenraa Ungdomsskole.
Gennem årene har han også stiftet familie. I dag har han tre mindreårige børn i landet, ligesom han både skriver og taler dansk.
På den anden side har anklagemyndigheden fremført, at manden tre gange har besøgt Syrien, og at han - godt nok ufrivilligt - har aftjent sin værnepligt i landet, hvor hans forældre og søskende bor.
Han behersker både arabisk og kurdisk.
Samtidig understreges det, at en frakendelse af indfødsretten ikke fører til, at manden automatisk skal forlade Danmark.
Han har således mulighed for at generhverve den oprindelige opholdstilladelse eller at søge om opholdstilladelse som flygtning.
En anden mulighed er at søge om familiesammenføring med sin hustru, påpeges det.
Blandt andet på baggrund af disse oplysninger har de ni dommere i Højesteret valgt at stadfæste afgørelsen fra både by- og landsret.
Både Østre Landsret og Retten i Odense har nemlig allerede vurderet sagen. Og begge gange var resultatet det samme.
I sin afgørelse afviser Højesteret desuden, at fratagelsen af mandens pas er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker