Politiet slog onsdag til mod 20 adresser flere steder i landet og foretog en række anholdelser. Det skete under en koordineret indsats, som politiet kalder "En på lampen II".
Aktionens kælenavn henviser til, at ordensmagten er på jagt efter tyve og hælere, der har stjålet, opbevaret og solgt designermøbler og -lamper.
Og aktionen har ikke været forgæves. Ud over rækken af anholdelser har politiet også beslaglagt designermøbler og -lamper, som menes at stamme fra indbrud.
- Der er tale om værdier for et stort beløb. Vi arbejder stadigvæk de forskellige steder, og der kan muligvis godt blive tale om flere anholdelser, fortæller Henrik Suhr, der er talsmand hos Nordsjællands Politi.
Syv personer er indtil nu blevet anholdt under aktionen, som ud over Nordsjælland er foregået i København, Midt- og Vestsjælland, Syd- og Sønderjylland samt i Nordjylland.
Aktionen er sat i værk på baggrund af en efterforskning af indbrud og tyverier begået i Nordsjælland, oplyser Nordsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker