En ung mand, der var 17 år, da han begik et drab ved en ungdomsfest i Hvidovre, er blevet idømt fængsel i syv år.
Østre Landsret har fredag stadfæstet en dom fra Retten i Glostrup.
Den nu 19-årige Christian Friis trak tilbage i 2008 en køkkenkniv og huggede den tre gange i brystet på en 18-årig mand.
Den dømte var blot 17 år, da han begik forbrydelsen. Han sagde, at det skete i nødværge, men det har landsretten afvist.
Drabet, der skete for øjnene af adskillige unge festdeltagere, blev udløst af noget så banalt som udveksling af macho-blikke mellem offeret og knivstikkeren.
De onde blikke forvandlede sig til skubberi mellem de unge mænd, og derefter fulgte det fatale knivstik.
Efter drabet på den 18-årige ilede offerets kammerat til for at hjælpe sin blødende ven på benene.
Men det fik Christian Friis til også at stikke ham. Det blev til et enkelt knivstik i lysken, der var tæt på også at koste kammeraten livet.
Straffen på syv års fængsel nærmer sig det maksimale, som folk under 18 år ifølge loven kan idømmes.
Regeringen har fremlagt et lovforslag, som betyder, at unge under 18 år ikke fremover skal have en lavere straf end voksne i drabssager.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde