Syv fængslet for overfald i forbindelse med bandekonflikt
Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har sigtet syv mænd en sag om et groft overfald på Nørrebro. Forbrydelsen er ifølge sigtelsen relateret til en ny bandekonflikt i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ny bandekonflikt i København skyldes ifølge politiet, at en bande er blevet opdelt i to nye grupper.
I en koordineret anholdelsesaktion har Københavns Politi søndag anholdt syv mænd i alderen 18 til 39 år.
De er mistænkt for at tage del i et voldeligt overfald i forbindelse med den nye bandekonflikt, som i disse dage udspiller sig i de københavnske gader.
De anholdte blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København. Her blev de alle varetægtsfængslet i foreløbig 24 dage.
I retsmødet kom det frem, at overfaldet skal være gået ud over en mand i en frisørsalon på Nørrebro i København forrige søndag, altså 16. september.
Ifølge sigtelsen blev offeret tilbageholdt i frisørsalonen, hvor han blev slået og sparket, ligesom der ifølge sigtelsen blev benyttet slagvåben og stikvåben.
Alle syv nægter sig skyldige.
Forleden oplyste politiet, at de seneste dages skyderier i københavnsområdet skyldes, at en bande er blevet opdelt i to nye grupperinger.
Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om banden Brothas, der udspringer fra bebyggelsen Mjølnerparken på Ydre Nørrebro.
Senest blev der lørdag aften skudt på Landlyst Vænge i Ishøj. Tilsyneladende blev skuddene affyret mod en gruppe personer, men ingen blev ramt.
Betydeligt værre gik det fredag aften på Meinungsgade i hjertet af Nørrebro. Her blev tre personer ramt, heriblandt to tilfældige.
Onsdag var politiet selv der var i skudlinjen. Kort før klokken 20 blev der pludselig skudt mod en gruppe unge fra en forbikørende bil på Ragnhildgade - ligeledes på Nørrebro.
Næsten lige ved siden af stod politiet, som svarede igen ved at beskyde bilen. Ingen blev anholdt, og gerningsmændene slap væk.
Både i dele af København og i Ishøj på den københavnske vestegn har skyderierne fået de respektive politidirektører til at indføre visitationszoner.
Desuden har Københavns Politi har fået hjælp fra andre kredse for dæmme op for skyderierne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker