Læger på Aarhus Universitetshospital i Skejby kæmper for at redde livet på den 19-årige fører af en bil, der nytårsnat forulykkede i et skovområde mellem Silkeborg og Aarhus.
Den 19-årige, der kommer fra Herning, blev livsfarligt kvæstet, da han mistede herredømmet over bilen og kørte ind i nogle træer.
Seks andre unge mellem 16 og 19 år, der var med i bilen, blev indlagt på sygehuse i Aarhus, Viborg og Herning. Flere af dem er udskrevet igen.
- De andre unge slap med knubs og chok, siger vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Ulykken skete kort efter klokken seks nytårsnat, da bilen kom kørende på Linåvej mellem Silkeborg og Aarhus.
Politiet arbejder på at finde årsagen til, at chaufføren kørte ud i rabatten, så bilen - en Citroën ZX - tørnede ind i træerne.
Vagtchefen vil ikke udelukke, at de unge vil blive sigtet for at være kørt flere i bilen, end der er sikkerhedsseler til.
- Der er tale om en ganske almindelig lille familiebil, så nogle af de unge har ikke været fastspændt, siger Henrik Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub