Syv mænd fængslet efter stor aktion mod narko og våben
Længere tids efterforskning kulminerede i en stor politiaktion på Sjælland. Syv mænd er varetægtsfængslet.
Politiet fandt frem til store mængder ulovlige stoffer, da betjente tidligere på ugen slog til i en koordineret politiaktion flere steder på Sjælland.
I alt 635 gram kokain, 20 kilo hash, ammunition og et større kontantbeløb blev fundet på 21 forskellige adresser.
Særlig Efterforskning Øst anholdt 11 mænd i forbindelse med ransagningerne. Heraf har syv været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved. De er alle blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
Det skriver Københavns Politi på Twitter.
De resterende fire mænd mistænkes for at have spille mindre roller i sagen og vil derfor ikke blive krævet fængslet.
Anholdelserne blev gennemført onsdag som kulmination på en længerevarende efterforskning. De anholdte er i alderen 20 til 51 år.
Det er politiets opfattelse, at de anholdte har solgt og distribueret våben og narkotika. Handlen med våben og narkotika har haft sit udspring i Haslev med en 32-årig mand som bagmand for netværket.
Fra adressen i Haslev er der solgt og distribueret narkotika til de omkringliggende byer, mener politiet.
Samme netværk har efter politiets opfattelse indkøbt våben med videresalg til forskellige kriminelle miljøer for øje.
Blandt de 11 anholdte er flere af dem sigtet for at have besiddet og distribueret 2,2 kilo kokain i en periode fra januar til marts 2021.
Desuden er det politiet opfattelse, at flere af de anholdte i januar 2021 har handlet med våben.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker