Syv mænd og kvinder skal blive bag tremmer i terrorsag i Holbæk
Retten i Holbæk har holdt endnu et lukket retsmøde i en sag om planlægning af en terroraktion. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Anklager siger, at efterforskningen i en sag om bombesprængning fortsat er i gang.
I en sag om påstået planlægning af et terrorangreb skal fire mænd og tre kvinder blive i deres celler.
Det har Retten i Holbæk torsdag besluttet. En dommer har forlænget varetægtsfængslingen af de syv personer til 22. september.
- Efterforskningen er fortsat i gang, siger specialanklager John Catre Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Han har ikke yderligere kommentarer.
Gruppen blev anholdt i februar efter ransagninger på blandt andet to adresser i Holbæk.
Der er tale om to brødre, deres forældre samt den ene brors hustru, hendes søster og søsterens mand.
Brødrene sigtes af politiet for at lægge planer om at sprænge en bombe, mens de øvrige er sigtet for at have medvirket til planerne.
Ifølge sigtelsen skal brødrene have bestilt en række kemikalier til levering på den ene brors adresse i Dessau i Tyskland.
Desuden mener politiet, at der blev fremstillet detonatorer, som skulle bruges til at få bomben til at eksplodere. Det er tidligere kommet frem, at politiet har beslaglagt en mobiltelefon, som var blevet ombygget, så den kunne virke som detonator.
På en af adresserne i Holbæk fandt betjente en riffel med et kikkertsigte og 66 tilhørende skarpe patroner, en pumpgun med ammunition samt et sæt walkie-talkier og et Islamisk Stat-flag.
Siden anholdelsen har en række retsmøder om varetægtsfængsling været holdt bag lukkede døre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned