Folk i bandemiljøet har muligvis mistet et større våbenlager.
Sent søndag aften fandt betjente fire revolvere og tre pistoler i en sportstaske, som stod i en opgang i Høje Gladsaxe i Søborg, oplyser politiet.
Flere af våbnene var skarpladte, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.
- Det er muligt, at våbnene stammer fra den igangværende bandekonflikt og er havnet i opgangen i forbindelse med, at nogen har skullet flytte et våbenlager fra et sted til et andet, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson i en pressemeddelelse.
På vestegnen og i København har der været en stribe episoder med skyderier siden januar.
I tasken lå der desuden 350 patroner og flere walkie-talkies.
Nu undersøges taskens indhold for spor, herunder fingeraftryk.
Desuden undersøger teknikere, om de syv våben kan knyttes til nogle af de mange skudepisoder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde