Syv stoppet i trafikkontrol

Færdselspolitiet fik lidt at se til, da de i går mellem klokken 17.00 og 18.45 gennemførte en trafikkontrol på Vigvej i Nørre Alslev.

To trafikanter blev stoppet for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen på strækningen. De havde begge så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet.

Derudover fik en knallertkører en bøde for at køre med passager på bagsædet af sin 45-knallert. En bilist blev stoppet på grund af forkert lygteføring, og tre fik bøder for ikke at have spændt sikkerhedsselen under kørslen, fremgår det af politiets døgnrapport.

Færdselspolitiet havde travlt, da det først på aftenen i går kontrollerede trafikanterne på en vej ved Nørre Alslev.

Offentliggjort Sidst opdateret