En blot 7-årig dreng blev torsdag morgen klokken 7.39 kørt ned af en gummiged på Hvilshusevej i Tørring ved Randers.
Drengen var ifølge Østjyllands Politi ude at rydde sne med føreren af en gummiged og sad i førerhuset.
I første omgang mente politiet, at drengen var hoppet ud af førerhuset, mens føreren var ude et kort øjeblik. At han gemte sig under gummigeden og blev kørt over, da føreren kørte frem.
Men det har siden vist sig, at drengen sad i venstre side af gummigeden, da døren pludselig sprang op, og den syv-årige faldt ud og blev kørt over, skriver amtsavisen.dk.
I løbet af formiddagen gik politi, Arbejdstilsyn og bilinspektører ind i sagen.
- Det første, vi gør, er ikke at begynde at finde en helt masse paragraffer frem. Men vi skal have fundet ud af, om der overhovedet må være flere end føreren i førerhuset. Og der skal laves undersøgelser af, hvorfor døren overhovedet kunne springe op, siger politikommissær og pressetalsmand hos Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til amtsavisen.dk.
Føreren er ansat på den syv-åriges skole, som både er en rideskole og privatskole.
- Den 62-årige er selvfølgelig dybt påvirket af tragedien, siger Michael Ørum Møldrup, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde