Syvårig dreng dræbt under væltende mur
I forbindelse med nedrivningsarbejde på en privat grund væltede en mur ned over en dreng, som mistede livet.
En syvårig dreng mistede søndag eftermiddag livet, da en mur væltede ned over ham.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Klokken 16.21 modtog politiet en anmeldelse om en alvorlig ulykke i Sdr. Onsild nær Hobro.
Ulykken skete i forbindelse med nedrivningsarbejde på en privat grund. Her blev drengen alvorligt kvæstet, da en mur væltede ned over ham.
Både en læge og en lægehelikopter blev tilkaldt, men drengens liv stod ikke til at redde. Klokken 17.02 erklærede en læge på stedet ham død.
Hans pårørende er blevet underrettet.
Først på aftenen koordinerer Nordjyllands Politi et større efterforskningsarbejde på stedet.
- Vi arbejder derude lige nu. Vi er ved at efterforske omstændighederne omkring denne meget tragiske ulykke, udtaler politikommissær Karsten Højrup Kristensen i pressemeddelelsen.
- Det kommer til at tage tid. Derfor er det yderst begrænset, hvad politiet kan udtale sig om på nuværende tidspunkt. Jeg kan dog sige, at vi har fokus på at få undersøgt alle forhold omkring ulykken.
Både en bilinspektør og Arbejdstilsynet er tilkaldt for at bistå politiet med de nærmere undersøgelser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned