Syvårig dreng er i livsfare efter pool-ulykke
En syvårig svensk dreng er søndag fortsat i livsfare, efter han lørdag blev fundet livløs i et svømmebassin, oplyser Nordjyllands Politi.
Ulykken skete på Hotel Scandic The Reef i Frederikshavn, hvor drengen var på ferie med sine bedsteforældre.
- Man opdager, at han ligger livløs under vandet, og han bliver så reddet op, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Der var en livredder til stede i hotellets vandland, som ydede førstehjælp til drengen, og ifølge Karsten Højrup Kristensen var der blandt gæsterne også en læge, som hjalp til.
Drengen er nu indlagt på Aalborg Universitetshospital, hvor han er lagt i kunstig koma.
- Vi må nok sige, at han er i livsfare, fortæller Karsten Højrup Kristensen.
Politiet kan ikke sige noget om, hvor lang tid drengen har opholdt sig under vandet.
- Men det behøver ikke være afgørende. I den situation kan et minut være lang tid, siger Karsten Højrup Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker