- Det er Københavns Politi. Vil du være venlig at følge med?
Med disse ord blev en kendt radiovært fra DR den 23. november sidste år lokket ind i en bil og bortført til et øde industriområde i Hvidovre. Her blev han hevet ud og tildelt adskillige knytnæveslag på kroppen og i ansigtet, der blandt andet forårsagede brud på kraniet og en alvorlig ridse på hjernehinden.
Det er fire mænd og en af disses kærester, der sidder på anklagebænken i sagen, der startede onsdag i Københavns Byret.
Den ene af mændene er medlem af rockergruppen Bandidos, og det er netop hans 15-årige steddatter, der er omdrejningspunktet i sagen.
Dagen inden overfaldet havde DR-værten under dæknavnet 'Brad' nemlig opsøgt den 15-årige pige på en sexchat.
Her forsøgte han blandt andet at få hende til at sende billeder kun iført g-streng og til at stille op til fotografering.
Pigen viste chatten til sin 32-årige rockerfar, som dagen efter i sin datters navn overtog korrespondancen og arrangerede et møde med 'Brad' ved Hotel Wake Up Copenhagen i København. Her bortførte han og to venner - forklædt som politimænd - radioværten.
- Det er jo faderinstinktet, der tager over i sådan en situation. Jeg ville gerne se hvem, der gemte sig bag sådan en fyr og have en snak med ham, forklarede Bandidos-rockeren i onsdagens retsmøde.
Han indrømmede også i arrigskab at have tildelt radioværten et par hårde knytnæveslag.
DR-værten forklarede i retten, at det ikke var hans hensigt at tage pigen med op på hotelværelset, hvis hun var mødt op. Han kunne dog ikke afvise, at han ville have gjort det, såfremt hun havde indbudt til det.
Han forklarede videre, at han og den 15-årige pige havde chattet sammen før.
Sagen fortsætter den 22. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde