Tæt på vanvidskørsel: Kørte 99 km/t. i 50-zone
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En bilist var tæt på at overskride grænsen for vanvidskørsel ved en fartkontrol på Falster tirsdag.
GULDBORG: 20 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet efter en fartkontrol med en af politiets fotovogne tirsdag på Storstrømsvej i Guldborg F.
Men for en enkelt bilist var det tæt på også at betyde et farvel til bilen. Den pågældende blev nemlig målt til at køre 99 kilometer i timen på en strækning, hvor 50 kilometer i timen er højest tilladte hastighed.
Dermed var bilisten snublende nær ved at krydse grænsen for vanvidskørsel, som giver politiet ret til at beslaglægge bilen på stedet. I stedet "slipper" den pågældende med en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde, fremgår det af politiets døgnrapport.
Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes det blandt andet som vanvidskørsel, hvis man kører med en hastighed på mindst 100 kilometer i timen og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
Fire andre bilister havde også så meget fart på, at de ikke kun får en bøde. De kan alle se frem til et klip i kørekortet. Kontrollen fandt sted fra klokken 16.44 til 20.04.
Lidt tidligere på dagen, fra klokken 14.01 til 16.01, var der også en fartkontrol på Vigvej i Nørre Vedby. Her blev tre bilister blitzet, fordi de overskred fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Her var højest målte hastighed 67 kilometer i timen, oplyses det i døgnrapporten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned