Beboerne fra flere opgange i en bebyggelse i Ragnhildsgade i København måtte tirsdag aften haste ud af deres lejligheder, da en brand brød ud.
Ifølge de foreløbige meldinger, var det madlavning i en af lejlighederne på den øverste etage, der udløste branden.
Flammerne er efter alt at dømme løbet gennem udluftningen og har så fået fat i selve tagkonstruktionen.
- Vi har kæmpet en brav kamp for at få den stoppet. Men der er massive og omfattende skader på tagkonstruktionen, siger beredskabschef Jacob Vedsted Andersen fra Københavns Brandvæsen.
Først på aftenen havde brandvæsnet sendt 15 køretøjer til Ragnhildsgade.
- De øverste lejligheder er brændt væk, og brandmændene kæmper for, at branden ikke skal brede sig, siger et øjenvidne, der gik ud for at kigge, da hun kunne lugte røg.
Hun fortæller, at beboerne har stået rundt omkring og kigget på branden, men nu er blevet samlet op af en bus fra politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde