Tåge medførte kaos: Ældre mænd klemt ihjel mellem lastbiler
Flere politikredse har haft travlt med motorvejsulykker. Ved Haderslev blev to ældre mænd slået ihjel.
Ved tre større sammenstød på Sønderjyske Motorvej mandag formiddag var i alt fire lastvogne og 11 personbiler involveret.
To mænd fra Tinglev-området på henholdsvis 70 og 81 år blev dræbt. De var kørende sammen i en bil, som blev klemt mellem to lastbiler, oplyser politiet.
Ud over de tre hoveduheld, der alle skete omkring klokken ni, var der adskillige mindre uheld på motorvejen med skrammede og bulede biler til følge.
- Det kan blive tåget eller diset igen i aften og nat. Husk at tænde alt lyset på bilen, sænk hastigheden og hold afstand, lyder opfordringen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
DMI havde mandag morgen varslet tæt tåge på Fyn og i Jylland, og i Sønderjylland advarede politiet tidligt mandag om sigtbarhed helt ned til 60 meter.
Politiet kunne imidlertid melde om, at bilisterne i morgentrafikken kørte for hurtigt og for tæt, og at nogle havde glemt at tænde baglygterne.
Ud over sammenstødene på Sønderjyske Motorvej skete der tre harmonikasammenstød på Lillebæltsbroen.
Også Sydøstjyllands Politi har været aktiveret med hele 11 færdselsuheld. I alt 47 biler var involveret, og 15 mennesker kom til skade. I to tilfælde var det alvorligt.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde