Den tætte tåge, der i denne uge har ligget over landet, forhindrer Østjyllands Politi i at få hjælp fra flyvevåbnet til at opklare en drabssag.
Det var planen, at jagerfly tirsdag skulle have gennemfotograferet Djursland i jagten på spor efter det formodede drab på en 25-årig mand.
Men flyene er endnu ikke kommet i luften, da sigtbarheden ikke har været god nok.
På politigården i Aarhus håber vicepolitiinspektør Michael Weiss, at det kan lykkes fredag.
For jo mere det trækker ud, desto sværere vil det være fra luften at se spor efter eksempelvis nygravet jord.
- Det bliver jo ikke nemmere, som tiden går, siger han.
En 19-årig mand sidder i øjeblikket fængslet for drabet på den 25-årige mand fra Auning. Men liget er endnu ikke fundet og Østjyllands Politi har indtil nu ikke ville fortælle detaljer om sagen.
Den 19-årige blev fængslet, efter at der var udbrudt brand i den savnedes villa i Auning.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde