Taget på fersk gerning
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Løbet op af politiet efter indbrud - Det medførte flere sigtelser.
Torsdag lykkedes det politiet at pågribe en indbrudstyv på fersk gerning.
Det skete, da man klokken 18 i aftes fik en anmeldelse om, at to personer var ved at bryde ind i en villa på Hoskiærsvej i Nakskov.
En politipatrulje kom til stedet, og betjentene fik øje på en person, der stak af i løb fra stedet.
Han blev løbet op og anholdt og sigtet for indbruddet.
Det viste sig at være en 43-årig mand fra Nakskov, som også havde en foldekniv på sig og derfor blev sigtet for overtrædelse af knivloven.
Politiet valgte samme aften at ransage den 43-årige mands bopæl på en anden adresse i Nakskov, og her fandt man 145 gram amfetamin og seks gram hash.
På grund af det store kvantum amfetamin overvejer politiet, om manden i dag skal fremstilles for en dommer i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde