15-20 medarbejdere på Sax-Trans i Sakskøbing måtte kortvarigt evakueres tirsdag formiddag efter et mindre kemikalieudslip.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Falck og Lolland-Falster Brandvæsen blev kort før klokken 8.30 tirsdag morgen kaldt ud til et mindre kemikalieudslip hos virksomheden Sax-Trans på Kroggårdsvej i Sakskøbing.
Her var der ved et uheld gået hul på en palletank med 1.000 liter fortynder. Heldigvis reagerede medarbejderne hurtigt og effektivt og fik lagt nogle kemikalie-kar ind under hullet i tanken, så det var en minimal mængde, der nåede at løbe ud på jorden, fortæller indsatsleder Jesper Atkinson Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Palletanken stod tæt ved en lagerbygning, og da fortynder er meget brandfarligt, valgte man kortvarigt at evakuere 15-20 mennesker fra bygningen, indtil man havde fået trukket palletanken udenfor på en parkeringsplads. Medarbejderne er tilbage i bygningen igen.
- Nu er vi ved at tømme fortynderen over i nogle andre tanke, og jeg regner med, at vi er færdige om en halv time til tre kvarter, fortalte Jesper Atkinson Pedersen ved 10-tiden.
Kommunens miljøvagt er orienteret om udslippet, men da mængden, der nåede at løbe ud, er begrænset, og da fortynder er vandopløseligt, forventes det ikke at give nogen særlige miljømæssige udfordringer.
Annonce
Ifølge Jesper Atkinson Pedersen skyldes uheldet formentlig, at en palleløfter påkørte tanken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde