Tank-røveri hurtigt opklaret
Foto: Free/Colourbox
OPDATERET: Ung mand varetægtfængslet efter at have erkendt røveri på tankstationen Circle K.
Der blev udført et effektivt politiarbejde, da en patrulje fra den lokale efterforskning tirsdag eftermiddag var på arbejde i Kløvervænget i Nakskov.
På stisystemet fik de øje på en ung mand, der godt kunne passe til signalementet af manden, der havde begået røver mod Circle K tankstationen på Rødbyvej i Nakskov mandag aften.
Betjentene standsede den unge mand og talte med ham og mistanken blev forøget i løbet af samtalen.
Den unge mand blev anholdt klokken 16.39 og taget med på politistationen, hvor han senere erkendte røveriet.
Han fortalte, at han havde smidt tøjet og pistolen fra sig i Indrefjorden, hvor politiet fandt tøjet, men ikke pistolen. Man vil lede videre efter denne i dag.
Den 23-årige er fra Nakskov og er kendt af politiet i forvejen. Han blev onsdag varetægtfængslet i et grundlovsforhør indtil 5. september.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned