Tankbil brudt i brand ved Fjerritslev

En tankbil væltede mandag aften om på siden og brød i brand på Bygholmsvej ved Fjerritslev i Nordjylland. Det fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi, der frygter for chaufførens liv.

- Det brænder voldsomt, og der er en sikkerhedsafstand på 300 meter på grund af fare for eksplosion. Vi har endnu ikke fået kontakt til chaufføren, siger han.

Trafikulykken har spærret Hovedvej 11 mellem Gøttrupvej og Sløjbrovej. Det er endnu uvist, hvorfor tankbilen væltede.

/ritzau/

En tankbil er væltet og brudt i brand ved Fjerritslev i Nordjylland. Redningsmandskabet må holde sig på afstand og frygter for chaufførens liv.

Offentliggjort Sidst opdateret