Tankpasser jog røver på flugt

Af Marianne Knudsen og Lene Egeberg


Tankstationen Go'On på Nygårdsvej i Rødby var fredag aften udsat for et røveriforsøg. Episoden blev allerede i weekenden omtalt her på folketidende.dk, men siden da er der kommet yderligere oplysninger:

Røveriforsøget skete ved 19.30-tiden hvor en tørklæde-maskeret mand kom ind på tanken og truede med en 30 centimeter lang brødkniv. “Jeg skal have penge,” sagde han.

Men den 57-årige tankpasser, der var ved at feje gulv, svingede kosten i retning mod gerningsmanden, der tog flugten. Manden vendte dog tilbage og forsøgte at stikke armen ind over disken for at åbne kasseapparatet, men fik så et nøglebundt i hovedet og forsvandt. Han beskrives som 165 til 175 centimeter høj, spinkel af bygning og blev i øvrigt filmet af tankens videokamera.

Han var iklædt en sort jakke med hætte. Politiet modtog anmeldelsen om røveriforsøget klokken 19.42.

Foto: Kunder hos Go'On tankstationen jog røver på flugt. Foto: Claus Hansen

To gange fredag aften forsøgte en mand at røve tankstationen Go' On i Rødby med en brødkniv. Men det ville tankpasseren ikke finde sig i.

Offentliggjort Sidst opdateret