Politiet i Sydsjælland er på jagt efter en sort Opel Vectra stationcar, som en mand kørte væk i onsdag formiddag efter et hjemmerøveri hos en kvinde i Ørslev ved Vordingborg.
Kvinden var alene hjemme, da en mand mellem klokken 8.30 og 10 gik ind til hende i hjemmet på Skebækvej ad en ulåst dør.
- Manden truede hende med en pistollignende genstand og tapede hendes fødder og arme sammen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden truede sig til kvindens smykker, 2000 kroner og nøglen til hendes bil, som han kørte væk i.
Politiet har endnu ikke et signalement af røveren, men vil gerne i forbindelse med folk, der kan have set flugtbilen i området omkring Ørslev onsdag morgen eller senere, eller som måske har set den parkeret et eller andet sted.
- Der er tale om en sort Opel Vectra stationcar, som der ikke kører så forfærdelig mange rundt af, så der skulle være en chance for, at nogen har set den, siger Søren Ravn-Nielsen
Bilen er af årgang 2009 og har registreringsnumret ZV 48.014.
Kvinden, der er 39 år, kom ikke til skade under røveriet, men hun er stærkt chokeret, oplyser Søren Ravn-Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde