Henrik Zimino - dramatisk tur til renseriet. Foto: Mik Eskestad/POLFOTOMik Eskestad/POLFOTO
33-årig gik verbalt til angreb på Tårnby-borgmester og ruskede ham. Nu er manden fængslet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En tur på renseriet udviklede sig mandag dramatisk for Tårnbys borgmester, Henrik Zimino (S). På renseriet blev borgmesteren opsøgt af en 33-årig mand, som efter alt at dømme ikke bryder sig synderligt om byens førstemand.
- Han overfalder i første omgang borgmesteren verbalt, og efterfølgende tager manden fat i borgmesteren og rusker ham, fortæller politikommissær Steen Jensen fra Københavns Politis Station Amager.
Politiet kom efterfølgende til stedet og anholdt den 33-årige mand. Manden er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Københavns dommervagt, hvor han er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.
Manden vil dog ikke umiddelbart acceptere rettens afgørelse og har kæret kendelsen om fængsling til Østre Landsret.
Ifølge Steen Jensen har mandens motiv formentlig været utilfredshed med boligsituationen i Tårnby Kommune, hvor manden tidligere har boet.
Annonce
Den 33-årige er sigtet efter straffelovens bestemmelse om vold eller trusler mod offentlig ansat.
Borgmester Henrik Zimino siger til Ritzau, at han ikke ønsker at kommentere sagen i medierne.
Henrik Zimino - dramatisk tur til renseriet. Foto: Mik Eskestad/POLFOTOMik Eskestad/POLFOTO
Henrik Zimino - dramatisk dag på renseriet. Foto: Mik Eskestad/POLFOTOMik Eskestad/POLFOTO
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker